Innovation, kvalitet og forsyning
Sandoz indtager en global førerstilling inden for generiske og biosimilære lægemidler med en portefølje, der indeholder cirka 1.000 molekyler. I 2015 nåede vores produkter ud til mere end 500 millioner patienter, og vi har en ambition om at nå op på 1 milliard. Alle disse mennesker rundt omkring i verden lægger deres sundhed i vores hænder, og vi har derfor et kæmpe ansvar for at levere produkter af højeste kvalitet og lede efter nye tiltag, der øger adgangen til medicin for mennesker i hele verden.
Vi finder vi nye måder at forbedre og forlænge menneskers liv på.
Sandoz-brandet er en garanti for kvalitet, og læger og sundhedspersonale i hele verden ser det som et symbol for prisbillige lægemidler af høj kvalitet. Brandets historie går helt tilbage til grundlæggelsen af Kern & Sandoz i Schweiz i 1886. Højdepunkterne i Sandoz-brandets historie omfatter blandt andet lanceringen af Calcium Sandoz i 1929, den første orale penicillin i 1951 og opdagelsen af den immunundertrykkende virkning af ciclosporin, som i dag bliver anvendt i forbindelse med transplantationer. Et andet eksempel på vores innovative formåen er vores biosimilære lægemidler, som er godkendte biologiske lægemidler med samme sikkerhed, kvalitet og virkning som referenceproduktet.
Biologiske lægemidler udgør en revolutionerende behandlingsmulighed for mange sygdomme, men den voksende efterspørgsel på disse lægemidler og den historisk lave konkurrence belaster budgetterne i sundhedssektoren og begrænser patienternes adgang hertil. Biosimilære lægemidler øger patienternes adgang til biologiske lægemidler og giver samtidigt besparelser i sundhedssektoren. Sandoz har udviklet biosimilære lægemidler siden 1996 og er kommet ind som nummer 1 flere gange i denne periode, blandt andet med det første biosimilære lægemiddel i Europa i 2006 og i USA i 2015. Vi leverer ikke bare standardprodukter, vi tilfører værdi til sundhedssektoren i form af en række serviceydelser og lægemidler med ekstra fordele, herunder kombinationsformuleringer.
Vi er en del af Novartis’ produktionsorganisation med det formål at give patienter og kunder prisbillige lægemidler af høj kvalitet - til tiden, hver gang - sikkert og effektivt. Med en enkelt produktionsorganisation har vi mulighed for at levere både værdi og innovation i form af henholdsvis generika og nye lægemidler.
Det er helt afgørende, at vi leverer høj kvalitet til enhver tid, hvis vi skal opretholde vores bæredygtige forretningsresultater og vækst. Vi bestræber os konstant på at forbedre vores standarder og procedurer for at leve op til og overgå vores interessenters forventninger.